- Smertedæmpende
- Aktiverer kroppens ro/ hvilesystem
- Giver dig bedre bevægelighed
Fysio Flow er evidensbaseret bindevævstræning som har til formål at give dig bedre bevægelighed og aktiverer dit ro / hvilesystem.
Fascierne er et helt system i kroppen. De ligger rundt om alt (muskler, knogler, hud, underhud og nervevæv) og når du laver en bevægelse sker det mellem fascierne. Så for at lave god bevægelse kræver det at der er et godt glid mellem fascierne. Det opnår du bedst ved at holde dem så våde og smidige som muligt.
Hvad vævet udsættes for af bevægelse, er det der bestemmer vævets struktur og egenskaber. Dvs. hvis du bruger din krop alsidigt og kommer ud i yderstillinger hver dag, giver du din krop de bedste forudsætninger for at holde sig sund og smidig.
Men er du f.eks. stresset, befinder din krop sig i et alarmberedskab (sympaticus). Sympaticus danner TGI beta 1 receptorer som ved længere tids stress, laver myofibroblaster i dit bindevæv. Disse gør bindevævet stift og stramt hvilket gør at du vil føle ubehag ved at bevæge dig og på sigt få smerter og blive meget udmattet af simpel bevægelse. Den gode nyhed er at bindevævstræning kan hjælpe! Det handler basalt set, om at få kroppen væk fra alarmberedskabet og over i ro/hvilesystemet (parasympaticus) igen og stille og roligt få mere væske i dit bindevæv og dermed få bedre glid imellem fascierne hvilket fører til bedre bevægelighed uden smerter.
Godt at vide om bindevævet:
Der ligger rigtig mange smertefibre i bindevævet, hvorfor det er utrolig vigtigt at have dette væv med i overvejelserne ved en kronisk smertetilstand.
Derudover er bindevævet det primære sted der sker inflammation.
Bindevævet spiller også en central rolle i forbindelse med sårheling og anden vævsbeskadigelse.
Godt at vide om træningen:
Træningen øger væskemængden i fascierne og gør glidet mellem fascierne bedre. Træningen tager udgangspunkt i Tom Mayers "Anatomy trains" - som går ud på at hele koppen hænger sammen i kæder hvorfor man f.eks. kan forklare knæsmerter med en stiv lænd og kurere smerterne ved at arbejde i hele kæden.
Rent praktisk træner vi tæt på yderstillingen i de forskællige kæder og laver bløde bouncende bevægelser. Det er en træning stortset alle kan være med til og få gavn af - det er blid træning som virkelig gør en forskel. Man bør vente 72 timer før man træner bindevævet igen, da vi ikke vil stresse vævet (da det modvirker effekten). Træningen kan dog ikke erstatte styrke-, konditions- eller stabilitetstræning, hvorfor kombinationen med Pilates er helt perfekt.
Fysio Flow / Bindevævstræning er rigtig godt til:
- Funktionelle lidelser såsom stress, diffuse eller langvarige smertetilstande mm.
- Brystopererede eller andre efter operation f.eks. efter kejsersnit (kejsersnit giver arvæv som kan påvirke tarmens peristaltik/ tarmens bevægelser og dermed føre til forstoppelse samt smerter ved bevægelse)
- Hvis du har dannet meget arvæv, har nedsat bevægelighed pga. arvævet eller har smerter fra dit arvæv
- Cancerpatienter
- Neurologiske lidelser
- Funktionelle lidelser (stress, diffuse eller langvarige smertetilstande mm.)
- Spasticitet (når man har spasticitet udvikler man mere fascievæv samt stivere fascievæv)
- Som genoptræning selv efter kort tids immobilicering
- Elitesportsudøvere som vil undgå skader (specielt hvis du oplever at få den samme skade flere gange) og som gerne vil have bedre bevægelighed
- Ældre, hvis man føler sig stiv og stram i kroppen
Fysio Flow indgår som en naturlig del af træningen på alle mine hold, så alle kan få gavn af træningens fantastiske virkning på kroppen :) Og fysio flow er virkelig en genial tilføjelse til Annas pilates - Tilmeld dig et Pilates Matwork hold hvis du både ønsker en stærk, smidig og stabil krop samt en bedre kropsholdning.
Har du fået lyst til at nørde endnu mere med fysio flow f.eks. via personlig træning er du velkommen til at bestille en tid til dette ved at skrive til Anna på tlf: 27211449.